Søgemaskiner, medier – og biblioteker

. i kategorien Bok og Bibliotek nr. 4 - 2016

 

bob4 2016 24 Jack Sogemaskiner og biblioteker

 

Det har nogle gange været frembragt, at biblioteker er i stor konkurrence med nettets søgemaskiner og at søgemaskine ligefrem er en trussel mod biblioteker. Der er flere ting at sige til dette. Ét er, at biblioteker er i konkurrence med mange aktører – herunder søgemaskiner. Noget andet er, at biblioteker jo er selv søgemaskiner ved siden af også at være tredjesteder, kulturhuse, oplevelsesrum, ’low-intensive meeting places’ osv. Det vil altså sige, at biblioteker er lige så meget søgemaskiner som NRK eller DR er det. Men søgemaskiner er i bund og grund en stor hyldest til biblioteksideen: at indsamle og formidle viden og information. Men søgemaskiner har naturligvis andre interesserer og andre forpligtelser. Heri er den fundamentale forskel og den vil jeg skrive lidt om her.

Til forskel fra offentligt støttede biblioteker, har søgemaskiner ingen forpligtelser overfor offentligheden ud over, hvad de ønsker at præsentere via deres algoritmer, vores søgehistorik eller betalte søgeresultater. På denne led fungerer søgemaskiner langt henad vejen som klassiske massemedier: at forbinde et masseproduceret materiale med potentielle søgere/et potentielt publikum. Til forskel fra klassiske massemedier og deres tilknyttede handlinger som at læse, lytte eller se, så er handlingen at søge den dominerende. Man kan dermed sige, at søgning som handling tilføjer et fjerde led til, hvad der karakteriserer et massemedie. Man kan ligefrem tale om at tilstedeværelsen af søgemaskiner i vores kultur introducerer en ’culture of search’, som argumenteret for af Hillis, Petit & Jarrett (2013) i bogen ’Google and the Culture of Search’. En søgekultur er ’a way of living’, som de skriver i bogen. Om biblioteker kan defineres som et massemedie eller om de ser sig selv sådan, skal jeg lade være usagt. Men jeg tvivler på det.

Søgemaskinens store kulturelle indvirkning består i, at den får andre medier, institutioner, virksomheder og individer til at tænke i søgning: ‘The search engine, far from being an isolated modern artifact, represents a touchstone of digital culture, and a reflection of the culture in which it exists’, skriver Alexander Halavais (2009, p. 5) i bogen ‘Search Engine Society’. I Danmark er verbet ’at google’ som synonym for at søge ligefrem blevet optaget i Retskrivningsordbogen ligesom fremvæksten af søgemaskineoptimeringsfirmaer er med til at pege på betydningen af søgning.

Søgemaskiner er med til at skabe en forventning om tilgængelighed og synlighed; alt skal kunne fremsøges og det gælder om at være synlig i en søgemaskine (en EU-domstol har dog lige afsagt dom om at man som privatperson har retten til at blive glemt og til at være usynlig i søgemaskiner). En søgemaskine er en markedsplads, en salgsmesse, og repræsenterer en kamp om opmærksomhed.

Det kan måske lyde som en provokation for biblioteksverdenen, men faktum er, at søgemaskinen og den kulturelle handling det er at søge, har formået at få en større plads i vores bevidsthed og hverdag mere end biblioteker nogensinde har været i nærheden af. Søgning er et vilkår for det moderne menneske, fordi søgning og søgemaskiner er en integreret del af vores (digitale) hverdag på grund af, at søgemaskiner også er integreret i andre sociale og digitale netværksmedier. Søgning og søgemaskiner har simpelthen en tilstedeværelse i vores kultur, samfund og samfundsmæssige bevidsthed i et omfang, der bedst kan sammenlignes med de store klassiske massemedier.

Søgemaskiner gør noget andet i og ved vores kultur og samfund end biblioteker. Det som producerer indhold til søgemaskiner er noget andet til biblioteker. Søgemaskinen og dens underliggende robotteknologi og algoritmer høster nettet for relevante og potentielle digitale ressourcer til at blive inkluderet i dens database. Ressourcerne kan være alt fra private virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder, universiteter, privatpersoner, NGO’er og lign. Biblioteker foretager en anden form for høstning i og med, at de har ekspliciterede politikker og er personansvarlige for, hvad de vil og skal indsamle og repræsentere. Søg på Coca-Cola i Google og i bibliotek.dk og du har forskellen. Indholdet i bibliotekernes samlinger er jo langt hen ad styret af, hvad der kommer ud fra forlagene.

Søgemaskiner bliver dermed fodret af forskellige mennesker, brugerfællesskaber og organisationer og deres kommunikative handlinger med forskellige former for digital information. En søgemaskine som fx Google ‘…digitizes real-world information, from library collection to satellite images to comprehensive photo records of city streets.’ (Gillespie, 2014, p. 170). Hertil kan man supplere med rejsebureauer, onlinebutikker mv. De optræder jo lige præcis ikke i en bibliotekskatalog, men gør det i søgemaskiner på grund af, at her bliver de behandlet som typer af digital information på (næsten) lige fod med andre typer af information. Men de sfærer og kontekster der gerne vil have deres indhold i søgemaskiner er tilmed også meget aktive med henblik på at opnå dette lige præcis, fordi de gerne vil have vores opmærksomhed rettet mod det indhold eller de produkter, de tilbyder. For mange aktører er søgemaskiner ikke primært et lagringsmedie, men en aktiv platform og markedsplads blandt mange for forskellige produkter.

Derfor: hvad der kan findes i eller, hvad man forventer at kunne finde i en søgemaskine er af en helt anden natur end biblioteker, fordi de sfærer og områder af samfundet, der producerer indhold til disse to aktører er i stor udstrækning meget forskellige.

Og derfor er det også afgørende at rette opmærksomheden mod de aktører, praksisser og kontekster, der producerer indhold og ideologier. Dette er også blevet fremhævet af den amerikanske informationsforsker Tarleton Gillespie: ‘Understanding what is included in such databases requires an attention to the collection policies of information services, but should also extend beyond to the actual practices involved.’ (Gillespie, 2014, p. 170). En forståelse af dette forhold vil også vise, hvordan søgemaskiner orienterer sig og agerer i vores digitale kultur. Og det på måder, der ligger langt væk fra biblioteker. Måske.

Alt dette peger måske på, at søgemaskiner og biblioteker er to forskellige ting og enhver form for sammenligning er uhensigtsmæssig. Søgemaskiner skal sammenlignes med søgemaskiner og biblioteker med biblioteker. Ligesom digitale medier skal sammenlignes med andre digitale medier og ikke trykte medier. 

Av Jack Andersen, lektor, phd, IVA, Københavns Universitet.

 

 

Legg til kommentar


Sikkerhetskode
Vis ny kode