Amerikabrev: Forskellighed, fundraising og frivilligt arbejde

Amerikabrev
Gjennom en serie reportasjer har de danske bibliotekforskerne Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen tatt pulsen på biblioteklivet i fire sørstater i USA: Texas, Louisiana, Mississippi og Tennessee. Denne artikkelen konkluderer og oppsummerer de inntrykkene de sitter igjen med.

Forskellighed, fundraising og frivilligt arbejde
– Amerikanske folkebiblioteker set med nordiske øjne 

Av Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen

I de tre foregående numre af Bok og Bibliotek har vi skildret biblioteksindtryk fra vores rejse i fire sydstater: Texas, Louisiana, Mississippi og Tennessee. Vi har skrevet om genopbygningen af folkebibliotekerne i New Orleans efter orkanen Katrina med særlig fokus på, hvordan biblioteket har understøttet lokalsamfundet, og hvordan det lokale samfund ligeledes har stået bag biblioteket i en vanskelig situation. Vi har rapporteret fra et fattigt landområde i det nordlige Mississippi, hvor det lokale bibliotekssystem ikke kun kæmper med meget lave bevillinger, men tillige har problemer med at tiltrække faguddannet arbejdskraft og tilkæmpe sig en plads i et lokalsamfund præget af fattigdom og arbejdsløshed. Helt anderledes forholder det sig for bibliotekerne i Austin og Nashville, der begge er placeret i byer med økonomisk vækst, og som begge – på hver deres måde – har en klart defineret rolle i lokalsamfundet. I Austin er biblioteket ét blandt mange og meget forskelligartede kulturtilbud. Derfor har biblioteket bevidst valgt at nedtone sin kulturelle profil og i stedet satse på livslang læring og kulturel mangfoldighed. Hovedbiblioteket i Nashville er derimod en integreret del af den lokale byplanlægning, der skal understøtte forestillingen om, at Nashville er andet og mere end countrymusikkens hovedstad. Konkret fungerer biblioteket her som et kulturhus med mange professionelle kulturtilbud, som man normalt ikke forbinder med et bibliotek.

Frihed, lighed og biblioteker
I denne fjerde og afsluttende artikel vil vi beskrive, hvad der særlig falder i øjnene, når man med nordiske briller besøger amerikanske folkebiblioteker. Umiddelbart ligner folkebiblioteker jo hinanden over alt i Verden. Det er bygninger med offentligt udlån af bøger og andet materiale. Og selvom der internationalt de sidste tyve år har været en løbende diskussion om, hvorledes teknologien grundlæggende vil ændre både bibliotekets udformning og funktion, så er det primært bøger man møder, når man besøger biblioteker. Det er også tilfældet, når man ser nybyggede biblioteker i Norden som i Tromsø og Kolding, eller man tager til Seattle og San Francisco. Samtidig er der heller ikke den store forskel på, hvordan bibliotekarer på tværs af Atlanten taler om deres erhverv. Begge steder skal man som regel ikke vente længe, inden man hører fraser som: Fri og lige adgang til information, demokrati og service. Ligesom der både her og ”derover” er fuldstændig enighed om, at man med blot lidt flere midler, ville kunne gøre det væsentligt bedre. Og det på trods af, at de lokale bibliotekssystemer i såvel Norden som USA er kendetegnet ved, at de opererer under meget forskellige økonomiske vilkår.

Forskellighed
Men ser man bort fra disse overordnede betragtninger, der indikerer en ensartet international institutionalisering af bibliotekerne, så er der selvfølgelig også tale om forskelle. For os har den største forskel været, at såvel bibliotekssystemer som de enkelte filialer i USA i høj grad afspejler det lokalsamfund, de er placeret i. En biblioteksfilial i et hvidt middelklassekvarter i USA ligner langt hen af vejen dets modstykke i Norden. Men besøger man biblioteker i kvarterer med større etnisk diversitet, afspejles dette meget tydeligt i personale, materialer og arrangementer. Dette hænger selvfølgelig delvist sammen med, at USA er langt mere socialt og etnisk heterogent end det er tilfældet i de nordiske lande. Men en væsentlig del af forklaringen er også, at de enkelte biblioteker i USA er meget mere bundet til lokalsamfundet, på godt og ondt, end vi normalt kender det fra Norden.

Decentral bibliotekspolitik
En væsentlig forklaring på denne lokale diversitet er, at de bibliotekspolitiske strukturer er meget forskellige, ikke blot mellem USA og Norden, men også mellem de enkelte amerikanske stater. Selvom finansieringen af folkebiblioteker i Norge, Sverige og Danmark er kommunal, findes der i alle tre lande en national bibliotekspolitik. Således har vi statsligt formulerede bibliotekslove, der udstikker rammerne for offentligt drevne biblioteker, ligesom alle tre lande har hvert deres statslige organ for biblioteksvirksomheden. I praksis betyder dette, at bibliotekerne er underlagt en national politik, der sikrer en vis ensartethed. Helt anderledes forholder det sig i USA, hvor bibliotekspolitikken for alvor er et lokalt anliggende. Her er der ingen national lovgivning, ligesom de federale støtteforanstaltninger til bibliotekerne er yderst sparsomme.

Ser man på de enkelte stater, viser det sig også, at såvel støttemuligheder som politiske retningslinier som regel ikke fylder meget. En undtagelse er Ohio – mønsterstaten i de amerikanske biblioteksstatistikker – hvor der er tradition for at give væsentlige statslige bidrag til bibliotekerne. Men det er som sagt en undtagelse. Samtidig gives der normalt heller ikke meget støtte på regionalt niveau. Hermed er driften af folkebibliotekerne i reglen et anliggende for det lokale bystyre. Og også her kan der være forskel på, hvordan støtten fordeles. Nogle steder tildeles bibliotekerne et fast procentsats af skattegrundlaget, mens de andre steder er i konkurrence med øvrige offentlige tiltag i lokalsamfundet. Denne decentralisering af bibliotekspolitikken betyder, at bibliotekerne i højere grad kommer til at afspejle lokale forhold end en national bibliotekspolitisk agenda.

Direkte demokrati
Samtidig er der også forskel på, hvordan den lokale bibliotekspolitik praktiseres i USA og Norden. Skal man overordnet beskrive de nordiske bibliotekers politiske virkelighed, så er de underlagt et lokalt repræsentativt demokrati, der udmønter den nationale lovgivning. I USA er bibliotekerne også underlagt det lokale bystyre, men dette er i videre udstrækning, end vi kender det, baseret på et direkte demokrati. Således har de amerikanske folkebiblioteker alle en lokal biblioteksbestyrelse, som består af repræsentanter fra lokalbefolkningen. I nogle tilfælde er denne kun rådgivende, men som oftest er det biblioteksbestyrelsen, der i samarbejde med bibliotekschefen lægger strategien for biblioteket. En administrativ foranstaltning, der knytter biblioteket til lokalsamfundet. Her er der i udgangspunktet ikke tale om, at biblioteket er et velfærdsstatsligt tiltag, men derimod et serviceorgan for lokalsamfundet. Og dette afspejles også ved, at nybyggeri af biblioteker eller større ændringer af budgettet ofte lægges ud til lokale folkeafstemninger. Bibliotekernes ve og vel er ikke kun et lokalpolitisk anliggende, de er tillige dybt afhængige af, hvad lokalbefolkningen mener om dem.

Derfor er de amerikanske folkebiblioteker tvunget til to ting. For det første må de, i højere grad end vi kender det fra Norden, afspejle det lokalsamfund som bibliotekerne er en del af. Og da USA som nævnt både er et socialt og etnisk forskelligartet land, reflekteres dette i bibliotekerne. I forhold til den etniske mangfoldighed er det tankevækkende, at de amerikanske bibliotekers mål ikke altovervejende er integration af etnisk minoriteter, men tillige at afspejle den kulturelle mangfoldighed, der kendetegner bibliotekets virkeområde. I modsætning til f.eks. Danmark, hvor biblioteksbetjening af etniske minoriteter i reglen mest handler om integration, er de amerikanske biblioteker således også optaget af at formidle den kulturelle mangfoldighed. Biblioteket er altså ikke kun et instrument til at søge det fælles, det er tillige med til at værne om og formidle forskelligheden.
Udover at afspejle det lokale samfund er det for de amerikanske biblioteker også bydende nødvendigt, at de er en integreret og fast forankret del af lokalsamfundet. Jo mindre synligt det enkelte bibliotek er i lokalområdet, jo vanskeligere vil det have ved at tiltrække midler. Derfor har de amerikanske biblioteker generelt et udbygget samarbejde med foreninger, skoler etc. Ligesom det er vigtigt for biblioteket, at det har ”advokater” i lokalsamfundet, der kan tale bibliotekets sag. F.eks. er det ikke uden betydning, hvem der sidder i den lokale biblioteksbestyrelse. Medlemmernes position i lokalsamfundet og deres engagement kan være en vigtig ressource for biblioteket.

Økonomi
Samtidig er der spørgsmålet om økonomi. Hvad betyder det for de amerikanske biblioteker, at der ikke findes en national lovgivning? Sammenlignet med Norge, Sverige og Danmark er det svært at drage nogen entydig konklusion. I USA bruges der nogenlunde det samme beløb på biblioteker per indbygger om året, som det er tilfældet i Norge (ca. 30 USD og 200 NOK). Mens der bruges en del flere penge i Sverige (ca. 370 SEK) og Danmark (ca. 530 DKK). Selvom den gennemsnitlige udgift per indbygger er højere i Skandinavien end USA, betyder en national lovgivning ikke per automatik, at der bruges flere penge på biblioteker. Mere interessant er det derimod, at de nordiske lande generelt har et mere udbygget velfærdssamfund, hvor de regionale forskelle er mindre.

Dette bliver særligt tydeligt i forhold til New Orleans. I kølvandet på orkanen Katrina har det ikke kun været byens biblioteker, der har ligget i ruiner, det samme har været tilfældet med økonomien. Da New Orleans allerede før katastrofen var en fattig by, var bevillingerne ca. det halve af landsgennemsnittet (ca. 15 USD pr. indbygger), mens budgettet i dag er helt nede på omkring fem dollars per indbygger. Her bliver ulemperne ved en udpræget decentral finansiering tydelig, da den afspejler de lokale økonomiske forhold. Og i New Orleans og andre fattige områder i USA er der måske netop brug for, at en institution som biblioteket kan være en drivkraft. Ikke mindst set i lyset af at biblioteket har spillet en vigtig rolle i genopbygningen af byen på flere måder. For mange borgere har biblioteket været det eneste sted, hvor man har kunnet få informationer om og kommunikere med omverden, ligesom biblioteket har tilbudt adspredelse og et skær af normalitet i en svær tid.

Frivilligt arbejde
Eksemplet fra New Orleans viser tydeligt en anden markant forskel på bibliotekerne i USA og Norden. Da staten har spillet en beskeden rolle i genopbygningen af såvel byen som bibliotekerne, har lokale borgere, virksomheder og private donorer hjulpet til med at få byen på fode igen – og i et større omfang end vi kender til det i Norden. F.eks. har borgere i lokalområder med beskadigede filialer både rejst penge til genopbygningen af filialen, ligesom de deltager i den løbende vedligeholdelse og drift af det lokale bibliotek. Men eksemplet med New Orleans er ikke unikt, da der i USA er en lang tradition for både mæcenvirkomhed og frivilligt arbejde. Det er således meget normalt, at bibliotekerne på forskellige måder har tilknyttet frivillig arbejdskraft. Og i mange tilfælde kan det ligefrem ses som en indikator på, hvor integreret en del af lokalsamfundet biblioteket er. De biblioteker, som har mange frivillige, har som regel også en væsentlig og klar rolle at spille i lokalsamfundet. Yderpunkterne på vores rejse har været Holly Springs i det nordlige Mississippi og Austin i Texas.

Austins engle
I Holly Springs er der tradition for frivilligt arbejde. F.eks. har et lokalområde her med ca. 1500 indbyggere hele ni kirker, der udelukkende drives med lokalbefolkningens støtte og frivillige arbejdskraft. Men da der ikke er en veludviklet tradition for at bruge biblioteket, har det også været svært at tiltrække frivillig arbejdskraft. Helt anderledes forholder det sig i Austin, hvor mange frivillige udfører meget forskelligartede former for arbejde. På filialen St. John, der er placeret i et kvarter beboet af fattige immigranter fra Mexico, udføres det frivillige arbejde primært uformelt. Da de sociale problemer i området er store og boligforholdene trange, bruger mange børn og unge biblioteket som en form for andet hjem. Og ifølge lederen af biblioteket Elva Garza indgår de unge naturligt i driften af biblioteket. De sætter bøger på plads, hjælper til med lettere rengøring og andre gøremål. Her er der næsten tale om, at biblioteket er en form for midlertidig familie, hvor de unge brugere hjælper til med de daglige gøremål. En familiær forståelse af bibliotekets funktion, der understreges af, at Elva Garza kalder de yngste brugere for ”mine små engle”.

Formaliseret frivillighed
Men frivilligheden er også sat mere i system i Austin. På hovedbiblioteket sidder Sharon Edwards, der administrerer den frivillige arbejdskraft på bibliotekerne. Og hun har nok at foretage sig. Sidste år blev der næsten arbejdet 16.000 timer frivilligt på biblioteket. En del af den frivillige indsats kan sammenlignes med det arbejde, studentermedhjælpere udfører på nordiske biblioteker: Sætte bøger på plads, stå i skranken og forefaldende kontorarbejde. Men der er også mulighed for andre former for jobs, hvis man er i besiddelse af særlige kvalifikationer. De frivillige underviser også i brugen af bibliotekets computerudstyr og søgesystemer, afholder ”booktalks” og læsekredse, hvis de da ikke ligefrem introducerer skoleklasser til bibliotekets muligheder.

Set fra nordisk perspektiv kan dette virke undergravende for den bibliotekariske profession. Og det var netop denne form for frivilligt arbejde, som de nordiske bibliotekspionerer for hundrede år siden, med inspiration fra bl.a. USA, arbejdede på at erstatte med faguddannet arbejdskraft finansieret af det offentlige. Men hverken på vores tur rundt på bibliotekerne eller i fagtidsskrifter er vi stødt på nævneværdig kritik af det frivillige arbejde fra amerikansk side. Tværtimod ses det frivillige arbejde som en naturlig og integreret del af bibliotekernes virke, der som oftest først er blevet berørt, når vi har spurgt til det. Forklaringen på dette er, at bibliotekerne udover at få tilført ressourcer, samtidig knyttes mere til det lokalsamfund, som de er så afhængige af. Ligesom der i USA er en grundlæggende opfattelse af, at det frivillige arbejde ikke blot er en billig erstatning for offentligt engagement, men derimod er en vigtig komponent i lokalsamfundenes sociale sammenhængskraft. I denne forbindelse skal man dog ikke glemme, at motivationen for overhovedet at udføre frivilligt arbejde på biblioteket er tæt forbundet med den tidligere omtalte klare forståelse af bibliotekets mission, der karakteriserer de amerikanske folkebiblioteker.

Fra Carnegie til Gates
Fraværet af et udviklet velfærdsstatsligt engagement har samtidig betydet, at det også er naturligt for de amerikanske biblioteker at søge økonomisk støtte fra filantroper. Og faktisk har to af de største erhvervsikoner fra hver deres epoke støttet folkebibliotekerne. I industrisamfundet var det jernbaneentreprenøren og stålmagnaten Andrew Carnegie, der i perioden fra 1883 til 1929 opførte 2509 folkebiblioteker, hvoraf de 1689 er placeret i USA. I dag er det grundlæggeren af Microsoft Bill Gates, der er den største private mæcen i forhold til bibliotekerne. Det sker gennem Bill & Melinda Gates Foundation, der blandt andre formål også støtter bibliotekerne med computere og internetadgang. Indtil videre har Gates doneret langt over 50.000 computere til de amerikanske folkebiblioteker – særligt i de fattige områder af landet. Og når man besøger biblioteker i det relativt fattige syden, er Bill Gates den person, der oftest nævnes. I Holly Springs var det således ham, der fik bibliotekerne på nettet, og i New Orleans udtalte begge borgmesterkandidater til det seneste borgmestervalg, at genopbygningen af bibliotekerne primært måtte ske gennem midler fra Gates biblioteksfond. Det er med andre ord en privatperson, der sætter dagsordnen for biblioteksdebatten i USA, hvilket er meget svært at forestille sig i en nordisk sammenhæng.

I denne forbindelse er det værd at bemærke, at det faktisk er private mæcener som Carnegie og Gates, der har været med til at give de amerikanske biblioteker et vist ensartet præg. Carnegie havde således stor indflydelse på bibliotekernes arkitektur, indretning og lokale finansiering. De lokalsamfund, hvor han opførte biblioteker, blev nemlig forpligtet til årligt at bruge mindst 10 % af prisen for biblioteket til den løbende drift. Bill Gates har været med til at sætte en lignende standard for bibliotekernes computerudstyr.

Men der er også mange andre privatpersoner og firmaer, der støtter folkebibliotekerne. På det nye hovedbibliotek i Seattle, har de sponsorerer, der har støttet med mere end 250.000 USD fået deres navn tilføjet til en af bibliotekets funktioner – f.eks. Microsoft Auditorium og Starbucks Teen Center. Men mindre kan også gøre det. De fleste biblioteker har således linket ”Support your local library” på deres hjemmeside, hvor der kan doneres bidrag til biblioteket. Og som regel hædres bidragsydere, der har givet over et vist beløb, f.eks. med en plakette på gavlen af en reol.

Inspirationen fra USA
Afslutningsvis melder spørgsmålet sig, hvordan vi i Norden kan blive inspireret af de amerikanske biblioteker. Inden for samfundsvidenskaben opererer man ofte med tredelingen: stat, marked og civilsamfund, hvor sidstnævnte kort fortalt er det liv, der udspiller sig i familien og foreningslivet. Relaterer man henholdsvis de amerikanske og nordiske biblioteker til denne tredeling, vil de nordiske biblioteker primært være koblet til det offentlige (stat), mens de amerikanske biblioteker har større berøringsflader til markedet og civilsamfundet. Og det er måske særligt i forhold til disse to sidstnævnte sektorer, at vi i Norden kan hente inspiration. Det er der flere grunde til. For det første er det en klar tendens i kulturpolitikken, som folkebibliotekerne er en del af, at markedet spiller en større og større rolle: Kulturinstitutionerne skal i stigende omfang indgå partnerskaber med erhvervslivet, kulturlivet bruges lokalt som økonomisk løftestang og sidst men ikke mindst vinder markedslogikken indpas i administrationen af det offentlige kulturliv. Vilkår som de amerikanske biblioteker har levet med i lang tid.

Samtidig er der med tiden sket en forskydning i de nordiske bibliotekers fokusering. Tidligere var bibliotekerne overvejende orienterede mod deres samlinger. Det var således opbygningen af lødige samlinger, der grundlæggende gav bibliotekernes deres legitimitet. Men med tiden er bibliotekerne blevet mere og mere brugerorienterede. Og det er i takt med denne tiltagende fokusering på brugerne, at en stærkere kobling til civilsamfundet bliver mere påkrævet. Nu er bibliotekernes legitimitet nemlig ikke overvejende knyttet til deres samlinger. Den bliver, i og med det større fokus på brugerne, i stadig højere grad koblet til det lokalsamfund, som biblioteket er placeret i. Og selv om vi i Norden taler meget om at komme brugerne i møde, så har de amerikanske biblioteker mere erfaring med dette. Dels på grund af den sociale og etniske heterogenitet, der karakteriserer USA, og dels fordi amerikanerne har en lang tradition for decentral bibliotekspolitik. På denne baggrund er der ikke tvivl om, at vi Norden kan lade os inspirere af de amerikanske folkebiblioteker.

Og der er da også stigende interesse for tendenserne i USA. Ikke så få nordiske biblioteksledere har f.eks. været i Seattle for at opleve det nye hovedbibliotek. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke blot er det enkeltes biblioteks indretning og arkitektoniske prægnans, der kan være af interesse. Mindst ligeså vigtige er de forskellige sociale, kulturelle og økonomiske forhold, som vi har beskrevet i denne artikel.