Længselen efter en hverdag

Publisert Sist oppdatert

Folk der ikke længere har et hjem, har prioriteret at bruge energi på at få det lokale bibliotek på fode igen

Av: Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen

Orkanen Katrina ramte den 29. august 2005 den amerikanske sydøstkyst. Flere lavtliggende bebyggelser i de kystnære områder blev helt eller delvist ødelagt. New Orleans blev umiddelbart ikke så hårdt ramt af orkanen. Det skete først, da flere af de diger, der beskytter byen, brød sammen. Herefter blev ca. 80 procent af byen oversvømmet – et areal svarende til syv gange Manhattan. I tiden lige efter oversvømmelsen var New Orleans et øde kaos, da de fleste var flygtet ud af byen. Men i takt med at vandstanden faldt, begyndte folk at vende tilbage.

Lokalsamfundets behov
Den 3. oktober var Elisabeth A. Konrad, teknisk leder af New Orleans Public Libraries, som en af de første biblioteksfolk tilbage i New Orleans. Her kunne hun konstatere, at alle byens folkebiblioteker i større eller mindre grad var skadet af enten orkanen eller den efterfølgende oversvømmelse. Værst var det gået ud over otte af byens tolv filialer, der var totalskadede. I lighed med det øvrige New Orleans havde Katrina sat en helt ny dagsorden for bibliotekerne, der skulle til at redefinere deres opgaver under nye vilkår. Og da de lokale politikere og embedsmænd havde hænderne fulde af andre vigtige gøremål, var denne opgave i vid udstrækning overladt til bibliotekerne selv. Ifølge Elisabeth A. Konrad var der et stort behov for bibliotekerne. Først og fremmest havde folk brug for at kommunikere med omverden. Telefonsystemet var brudt sammen, og mange havde ikke adgang til nettet. Derfor var der run på bibliotekets computere, der blev brugt til at søge efter slægtninge og venner. Ligesom biblioteket formidlede kontakt til de føderale katastrofemyndigheder FEMA. Af mere traditionelle bibliotekstilbud nævner Elisabeth A. Konrad, at der var et stort behov for underholdning. Mange havde bogstaveligt talt læst telefonbogen fra ende til anden, da de ikke havde adgang til TV og radio. Derfor blev der udlånt meget skønlitteratur.

Udover disse konkrete behov fornemmer man også, at bibliotekerne, i lighed med andre lokale institutioner, har haft en symbolsk betydning for lokalbefolkningen. Således fortæller Elisabeth A. Konrad, at hun blev kontaktet af mange mennesker, da hun var rundt og danne sig et overblik over skadernes omfang. Igen og igen blev hun spurgt om, hvornår biblioteket ville åbne. I mange tilfælde var det ikke kun fordi folk havde brug for at komme på biblioteket, men også det at et åbent bibliotek signalerer hverdag og orden midt i alt kaoset.

Lokalsamfundets støtte
Men der har ikke kun været tale om, at bibliotekerne har understøttet lokalsamfundets behov. Omvendt har lokale frivillige også deltaget i genopbygningen af bibliotekerne. Set gennem danske briller kan de ansatte ved biblioteket ryste op den ene mere rørende historie end den anden. F.eks. har lokale beboere til en af de genåbnede filialer sørget for, at grunden rundt om filialen er blevet ryddet og genplantet, ligesom de har påtaget sig den løbende vedligeholdelse. Noget det økonomiske klemte bibliotekssystem i New Orleans ellers ikke ville have haft råd til.

Mens beboere fra et andet område, hvor den lokale filial blev totalskadet, har samlet penge sammen til driften af en stationær bogbus. Blandt den megen støtte som bibliotekerne i New Orleans har modtaget fra andre dele af USA og resten af verden, fik man også lovning på en bogbus fra Ohio. Problemet var bare, at man ikke havde råd til at køre bussen til New Orleans, betale forsikringer og elektricitet. Men her trådte lokalsamfundet til, og fik rejst de fornødne midler.

Arven fra Tocqueville
En del af forklaringen på civilsamfundets deltagelse i genopbygningen af bibliotekerne i New Orleans ligger i den amerikanske tradition for frivilligt arbejde. Den har rødder tilbage til den franske filosof og klassiske liberalist Alexis de Tocqueville (1805-1859), der har leveret væsentlige ideologisk bidrag til udviklingen af det amerikanske demokrati. Et centralt spørgsmål for Tocqueville var balancen mellem individuel frihed og samfundets sammenhængskraft, hvor sidstnævnte i vid udstrækning skulle sikres ved, at civilsamfundet og det frivillige arbejde i lokalsamfundet skulle styrkes.

Denne tradition er ikke svær at få øje på i de amerikanske folkebiblioteker generelt. Alle de amerikanske biblioteker vi har været i kontakt med, har haft lokalt valgte bestyrelser, der har udstukket linierne for bibliotekets drift. Derudover har stort set alle biblioteker tilknyttet ’Friends of the library’, der samler penge ind og giver en hånd med, når der skal flyttes om på biblioteket etc. Ligesom det er normalt at benytte sig af frivillig arbejdskraft – f.eks. til undervisning i brugen af IT på biblioteket og opstilling af bøger.

Men alligevel har det overrasket lederen af New Orleans Public Libraries, Bill Johnson, hvor meget lokal støtte bibliotekerne har fået til genopbygningen: ”Det har været overraskende, at folk der ikke længere har et hjem, har prioriteret at bruge energi på at få det lokale bibliotek på fode igen.” Og han forsætter: ”Et af de meget diskuterede emner er jo, hvad vi skal med biblioteket, nu vi har fået internettet. Men hele situationen med Katrina har jo vist, at det er vigtigt at have et bibliotek. Selv folk der ikke bruger biblioteket, har støttet op omkring genopbygningen.”

Bagsiden af medaljen  
Umiddelbart er der mange gode ting at sige om det lokale engagement. Men ingen rose uden torne. Ulempen ved at basere sig på frivilligt engagement, som New Orleans biblioteker har været tvunget til, om de har villet det eller ej, er, at tiltagene ofte sker der, hvor de frivillige ressourcer er. Her vil biblioteker i ressourcestærke områder ofte kunne tilbyde en bedre service end biblioteker placeret i kvarterer med social slagside. Således er den typiske frivillige arbejdskraft en hvid midaldrende kvinde fra middelklassen. Ligesom traditionen for frivilligt arbejde og private støttebidrag fjerner noget af det ansvar, som politikkerne ellers kunne være pålagt. F.eks. har begge demokratiske borgmesterkandidater op til det nyligt afholdte lokalvalg i New Orleans flere gange slået til lyd for, at genopbygningen af byens biblioteker både kan og skal overlades til Bill og Melinda Gates biblioteksfond.

 

Powered by Labrador CMS