Kreativ mangfoldighed i Austin og Nashville

Tekst: Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen

Forskellige biblioteksstrategier i byer med vækst

Når man ser nærmere på de planer, der er udarbejdet i forbindelse med nybyggeri af hovedbiblioteker i Danmark, er det slående hvor ens disse forslag i grunden er. Selvom den aktuelle biblioteksdebat er kendetegnet ved begreber som brugerorientering, kulturel frisættelse og forandring, der på hver deres måde indikerer forskellighed i såvel form som indhold, er de konkrete bud på fremtidige biblioteker meget enslydende. Dette gælder planerne for nye biblioteker i København, Århus og Helsingør, der næsten identisk associerer biblioteket med: Arkitektonisk signalværdi, IT-i-alt (pervasive computing), oplevelse, højteknologisk videns- og læringscenter og biblioteket som tredje sted. Vender man derimod blikket mod de amerikanske folkebiblioteker, springer forskelligheden i øjnene. I det følgende vil vi beskrive, hvordan to større bibliotekssystemer placeret i byer med økonomisk vækst bevidst har valgt helt forskellige strategier. Konkret drejer det sig om folkebibliotekerne i Austin og Nashville.  

Den kreative by
Austin er placeret som en flot nummer ét på den i tiden meget citerede (og kritiserede) amerikanske økonom Richard Floridas såkaldte kreativitetsindeks. Et indeks, der meget kort fortalt forsøger at måle en bys andel af, hvad Florida betegner som de tre T’er: Talent, Tolerance og Teknologi. Tre ingredienser, der ifølge Florida er af afgørende betydning for en storbys muligheder for at tiltrække erhvervsliv, tilflyttere og turister, og som Austin gennem de seneste to årtier åbenbart har formået at blande i det helt rette forhold.

Fundamentet for Austins aktuelle position har været der hele tiden. Austin har altid været anset for en åben og mangfoldig oase midt i den amerikanske konservatismes højborg: Texas. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er Austin en universitetsby. Med sine små 700.000 indbyggere huser byen flere universiteter, hvoraf der bare på University of Texas er mere end 50.000 studerende. Hertil kommer, at Austin i mange år har været hjemsted for et levende kunstnerisk og musikalsk miljø, der har virket som en magnet på talenter fra hele det sydlige USA.

”Keep Austin Weird”
I løbet af 1980’erne og 1990’erne blev der arbejdet fokuseret og politisk strategisk med byens potentiale. Det begyndte med teknologien, idet bystyret i løbet af de to årtier gjorde meget for at tiltrække førende informationsteknologiske virksomheder og forskningscentre til byen. Talentet blev understøttet ved at styrke universitetet og tiltrække millioner af dollars i forskningsmidler fra både forbundsregering og delstat. Samtidig gjorde politikerne også et stort arbejde for, at Austin skulle tiltrække kreative mennesker af alle typer, ligesom Austin skulle være en by, hvor man gerne ville bo, og ikke kun arbejde. Austin skulle ikke ende som et ”nørdernes paradis” a la Silicon Vally. Det har også været et afgørende aspekt ved strategien, at udviklingen ikke har ødelagt den kultur, der oprindeligt førte til væksten, og derfor har man sørget for, at byens etniske kvarterer fortsat kunne være levedygtige, og for at kulturscenen ikke forsvandt fra byen. Austin skulle stadig være anderledes en resten Texas og leve op til sit prægnante motto: ”Keep Austin Weird”.

Livslang læring og kulturel mangfoldighed
Det var denne kreative energi, der fangede vores opmærksomhed og førte os til Austin. For hvilken rolle har biblioteket spillet i den udvikling, som har placeret Austin som førende blandt kreative byer? Svaret på dette spørgsmål, der i sagens natur må interessere alle ambitiøse biblioteksledere og lokalpolitikere, er mindre spektakulært end ventet. Ifølge Sandra Cannon, der er udviklingschef på hovedbiblioteket i Austin, rummer byen i dag så mange og så forskelligartede kreative muligheder, at biblioteket ikke behøver at træde ind på denne scene. Så frem for at være spydspids for den kreative udvikling har man fra bibliotekets side valgt i stedet at være det kit, der holder det lokale samfund sammen – socialt og kulturelt. Det betyder, at biblioteket satser på at understøtte livslang læring og på at sikre indbyggerne samme muligheder, uden at den kulturelle mangfoldighed går tabt.

Konkret kommer dette til udtryk i en række forskellige projekter og programmer, så som ”Second Chance Books”, der skal give unge med kriminel baggrund mulighed for at læse og diskutere litteratur. Eller ”Wired for Youth”, der skal sikre børn og unges kendskab og adgang til informationsteknologiens muligheder. Andre eksempler er ”Talk classes”, hvor indvandrere lærer engelsk gennem samtaler om bøger, eller ”Babysit Time”, der skal trække hjemmegående mødre og ikke mindst fædre til biblioteket.

Mangfoldigheden understøttes ved at de enkelte filialer meget klart afspejler de lokale samfund, som de er del af. På denne måde lægger filialen i det afroamerikanske kvarter den absolutte hovedvægt på den sorte kultur, og det manifesterer sig direkte i personale, materialevalg og udstillingsvirksomhed. Filialen i de fattige latinamerikanske kvarter tager på samme måde udgangspunkt i latinamerikansk kultur, mens filialen i det hvide middelklassekvarter på mange måder ligner en gennemsnitlig nordisk biblioteksfilial.

Udvikling – også på lang sigt
Man kan diskutere, om biblioteket i Austin ikke kommer til at fremstå noget utidssvarende – for ikke at sige usexet – når man lægger så stor vægt på bibliotekets sociale betydning frem for i højere grad at forsøge at positionere biblioteket i det postmoderne oplevelsessamfund. Men denne diskussion forstummer noget, da vi besøger filialen St. John i det latinamerikanske kvarter. Her fortæller Elva Garza, der leder filialen, levende og engageret om at drive bibliotek i et område, hvor 90 procent af brugerne kun taler spansk, hvor alle har meget lave indkomster, og hvor mange oven i købet er kommet illegalt til landet fra Mexico. På biblioteket har børnene for en stund fred for vold, narko og kriminalitet, og de har mulighed for at spille de computerspil, eller låne de bøger som deres familier ikke har råd til selv at anskaffe. Og på biblioteket kan man trygt komme – også hvis man er i landet illegalt – og opstår der særlige problemer i en familie, indgår Elva Garza’s filial i et velfungerende netværk med skole, kirke og frivillige foreninger.

I dette kvarter giver Richard Floridas kreativitetsindeks ikke rigtigt nogen mening – og så alligevel: Umiddelbart kan der synes langt fra talent, tolerance og teknologi til socialt arbejde blandt fattige illegale emigranter. Men hvis den kreative udvikling også på længere sigt skal kunne fastholdes, er det måske lige netop dette arbejde, der er brug for.

Det arketypiske videnstempel
Helt anderledes er man gået til værks i Nashville, der i lighed med Austin er kendetegnet ved økonomisk vækst og et rigt og varieret kulturliv. Men i modsætning til Austin, hvor biblioteket er et alternativ til de øvrige kulturtilbud i byen, er hovedbiblioteket i Nashville en integreret del af byens kulturelle aktiviteter. Biblioteket, der er fra 2001, har en central placering i bybilledet – fra hovedindgangen kan man kigge op ad Capitol Boulevard til parlamentsbygningen. Selve biblioteket er også imposant. Det er holdt i en streng klassicistisk form med symmetri og søjler ved indgangspartiet. Stilen præger også bibliotekets indre, hvor rummene er store og vinkelrette og mørkt træ og marmor er de gennemgående materialer. Møblementet giver, selv når det er skabt til børnehøjde, associationer til en engelsk klub fra midten det 19. århundrede. Inspirationen til bibliotekets gårdmiljø, er hentet hos renæssancens italienske biblioteker, og på bibliotekets vægge findes byens historie gengivet i malerier og kobberplader. Vi befinder os med andre ord i det arketypiske videnstempel, og vi må da også lede forgæves efter utraditionel formidling eller mere eksperimenterende forsøg på at integrere de informationsteknologiske muligheder i biblioteksrummet. Vi kan under vores besøg selvfølgelig ikke undlade at udtrykke en vis undren over, at man har valgt at bygge sådan på denne side af årtusindskiftet. Til dette fremhæver vores guide, Ron Perry fra bibliotekets administration, at det er lykkedes at skabe et bibliotek som passer til byen, og at biblioteket, trods det noget monumentale præg, ikke virker afskrækkende på nogen. Det vidner ikke mindst de mange hjemløse, der dagligt bruger biblioteket, om.
 
Biblioteket som kulturhus
Spørgsmålet er, hvad der er det særlige ved biblioteket i Nashville, når det nu hverken er at finde i arkitekturen eller i formidlingen. Svaret, som vi får af Liz Coleman fra bibliotekets kunstafdeling, er, at biblioteket konsekvent udnytter alle muligheder for at være en aktiv del af byens kulturliv. Modsat mange andre biblioteker, der gerne holder sig til et forfatterarrangement eller to, er biblioteket i Nashville en væsentlig kulturel dynamo i byen. På biblioteket afholdes ugentlige frokostkoncerter med klassisk- og jazzmusik, eftermiddagsarrangementer med billedkunstnere og paneldiskussioner om f.eks. udviklingen af den særlige ”Nashvillesound” i countrymusikken. Men der er ikke blot tale om et klassisk bibliotek med en righoldig arrangementskalender. Det er samtidig et kulturhus i ordets egentlige betydning. F.eks. er det også et kunstmuseum, et kulturhistorisk museum, et teater og et arkiv. Og fælles for alle disse ikke traditionelle bibliotekstilbud er, at de forvaltes på et højt fagligt niveau. Et eksempel på dette er ”The Civil Rights Collection, der formidler viden om den amerikanske borgerrettighedshistorie. Samlingen er en blanding af kulturhistorisk museum, arkiv og skoletjeneste, hvor der udover bibliotekarer også er ansat historikere. Samtidig har biblioteket, som noget helt exceptionelt, sit eget teater med tre fastansatte skuespillere, der både laver dukketeater for byens børn og turnerer rundt i USA.

Byens to identiteter
Forklaringen på at biblioteket er en så central og integreret del af Nashvilles kulturliv, skal dels findes i byens særpræg, og dels en målrettet byplanlægning. Blandt indbyggerne har Nashville to øgenavne, der hver især betoner en vigtig side af Nashvilles identitet, og som hver især benyttes flittigt i markedsføringen af byen. Oven i købet har de to øgenavne hver deres markante vartegn. Det ene er The Ryman Auditorium, hvorfra det populære radioshow ”The Grand Ole Opry” begyndte at sende musikken fra sydstaterne ud i æteren i midten af 1920’erne. Det tidligere missionshus har lige siden været selve inkarnationen af byens image som ”Music City USA”. Nashvilles andet øgenavn som ”Athens of the South” markeres af Parthenon, der på bedste amerikanske vis er en nøjagtig kopi af det græske tempel. Parthenon symboliserer Nashville som hjemby for flere universiteter, en bred vifte af gallerier og museer og et symfoniorkester med internationalt ry. Der er ingen tvivl om, at byens kulturelle elite har befundet sig bedst ved at være sydens Athen med alt, hvad dertil hører, og egentligt først har accepteret Nashvilles anden identitet som countrymusikkens ubetingede mekka, efterhånden som det er blevet klart, at netop musikken hvert år tiltrækker millioner af dollars og millioner af turister.

Tid til forandring
Som så mange andre amerikanske storbyer har Nashville også haft sine opture og nedture. Allerede i løbet af 1950’erne begyndte butikkerne så småt at flytte fra centrum og ud til forstæderne og indfaldsvejene. Som et varsel for de kommende års negative udvikling flyttede selve Grand Ole Opry, og hermed store dele af musikindustrien, i begyndelsen af 1970’erne også udenfor centrum. Kvarteret omkring hovedgaden Broadway, der tidligere havde været musikkens pulserende og kreative livsnerve, blev særligt hårdt ramt. Gaden begyndte hurtigt at forsumpe, og den gode stemning blev efterhånden fortrængt af narko, porno og prostitution. Lavpunktet blev nået i 1980’erne, og bystyret indså at tiden var inde til forandring. Den strategi man valgte, var at opprioritere identiteten som sydens Athen. Det at Nashville ikke kun skulle associeres som countrymusikkens hovedstad, men tillige være en uddannelsesby med et varieret kulturliv. Da Nashville ikke som Austin har haft tradition for det skæve, mangfoldige og eksperimenterede, men derimod har mere konservative traditioner, valgte man at satse på mere traditionelle og finkulturelle tilbud. Symfoniorkesteret fik en økonomisk saltvandsindsprøjtning, museer blev bygget og kulturelle events støttet. Alt sammen forskellige tiltag, der blev set som instrumenter til at genskabe en mere pulserende bymidte.

Bibliotek og byplanlægning
Fra lokalpolitisk hold er det nye hovedbibliotek fra begyndelsen blevet betragtet som et væsentligt element i den revitalisering af byen, som har været nødvendigt ovenpå de foregående årtiers udvikling. Og fra bibliotekets side har man, som det er beskrevet, påtaget sig rollen at være byens konservative kulturhus, der mere understøtter forestillingen om sydens Athen end sloganet ”Music City USA”.

I Austin er de lokalpolitiske mål med biblioteket mindre klare end det er tilfældet i Nashville. Her har det i højere grad været op til biblioteket selv at definere sin position i det lokale kulturliv. Som vi har beskrevet det, er det hidtil sket ved at være et supplement til de øvrige lokale kulturtilbud, hvor livslang læring og kulturel mangfoldighed er de to omdrejningspunkter. Men ifølge lederen af Austin Public Libraries, Brenda Branch, vil bibliotekerne gerne udvide deres repertoire i fremtiden. Den konkrete anledning til dette er den kroniske pladsmangel, hovedbiblioteket har oplevet de seneste år. Som følge af den økonomiske vækst har Austin fordoblet indbyggertallet de seneste to årtier. Det betyder, at hovedbiblioteket, der stod færdigt i 1979, er beregnet til at betjene en befolkning på 300.000, mens indbyggertallet i dag er tæt på de 700.000. Derfor arbejder ledelsen målrettet på at få et nyt og større hovedbibliotek med arkitektonisk signalværdi placeret centralt i byen, hvor en opprioritering af kulturelle arrangementer og den nyeste teknologi skal supplere den hidtidige strategi. Hvorvidt politikkerne i Austin opfylder dette ønske, vides ikke i skrivende stund, men byrådet agter at sende et forslag om nyt hovedbibliotek til lokal folkeafstemning i den nærmeste fremtid. Er der folkelig opbakning til dette, vil den fremtidige strategi for Austins folkebiblioteker blive toleddet. På den ene side vil filialerne stadigvæk vægte bibliotekets sociale betydning, mens det nye hovedbibliotek på den anden side også vil være med til at positionere institutionen i det postmoderne oplevelsessamfund, sådan som Florida beskriver det i Den kreative klasse.

Fakta om økonomi
Udgifter til folkebiblioteker pr. indbygger (2003)
USA gennemsnit:         29,60 $

Tennessee:                 15,61 $
Nashville:                   37,97 $

Texas:                       17,67 $
Austin:                       27,12 $

Kilder:
National Center for Educational Statestics: Public Libraries in the United States – Fiscal year 2003.
Tennessee State Library and Archives: Tennessee Public Library Statistics 2003-2004.
Texas State Library and Archives Commission: Texas Public Library Statistics for 2003.